Sociale medier, filtre og "selfie-snak"

Nogle "snakke" er et overgangsritual, når man vokser op, som når man sætter sig ned for at snakke om at håndteringen klassens mobber eller emner som sex, samtykke og pubertet. Det er et bedre tidspunkt end nogensinde før at tage "selfie-snakken" og hjælpe dit barn med at navigere i onlineverdenen, nu hvor sociale medier, filtre og selfies fylder mere og mere. Så lad os komme i gang. 

Hvordan påvirker sociale medier trivslen?

Da over en tredjedel af teenagere bruger tre timer om dagen (eller mere) på at scrolle gennem deres feeds, kan det med sikkerhed siges, at sociale medier er kommet for at blive. De kan hjælpe os med at holde kontakten med venner og familie, gemme minder, lære om mennesker fra forskellige baggrunde og endda mestre den nyeste dansedille. 

Så hvordan kan det være, at jo mere tid unge mennesker bruger på sociale medier, desto mere sandsynligt er det at de oplever lavt selvværd, humør og kropslig selvtillid? Forskere mener nu, at det er hvordan (snarere end hvor meget), de unge bruger sociale medier, der former, hvorvidt det påvirker deres liv positivt eller negativt. 

At engagere sig aktivt med andre og dele indhold kan få os til at føle os forbundet og forbedre vores humør. Men at bruge enorme mængder tid på passivt at scrolle kan også få os til at føle os ensomme og afskårne. En af de negative virkninger af sociale medier er, hvordan de kan få os til at fokusere vores udseende og føle, at vi ikke er gode nok, hvis vi ikke ser ud på en bestemt måde. Når det kommer til forholdet mellem sociale medier og lav selvtillid, kan det også have en negativ effekt at søge bekræftelse gennem "synes godt om" og kommentarer, og at sammenligne sig med andre. En af hovedårsagerne til dette er, at mange af de billeder, vi ser online i nutidens selfiekultur, er forvrænget digitalt og ikke er repræsentative for det virkelige liv. 

Digital forvrængning vs. virkelighed

Vi ser som regel kun højdepunkterne i folks liv på sociale medier, og de fleste deler kun de "bedste" versioner af sig selv. Hvis de billeder, dit barn ser online, er nøje udvalgt, redigerede og fyldt med filtre, kan dette have en negativ indflydelse på deres kropslige selvværd. 

Fire ud af fem piger siger, at de sammenligner den måde, de ser ud på med andre mennesker på sociale medier, og derfor kan det føles som en forpligtelse snarere end sjov at lægge den "perfekte selfie" op. Vores seneste forskning viser, at piger i gennemsnit tager op til 14 selfies i et forsøg på at få det rigtige "look", inden de vælger en at lægge op. Filtrene på sociale medie giver os også mulighed for at ændre vores udseende for at efterligne urealistiske skønhedsstandarder ved at fjerne bumser, gøre huden lysere, gøre øjenvipperne længere – listen er uendelig.

At tage selfies og bruge filtre kan være en kilde til kreativitet og selvudfoldelse. Men når de bruges til at leve op til samfundets skønhedsstandarder, eller fordi dit barn ikke føler sig tryg ved at lægge uredigerede billeder op, er det et tegn på, at det kan være et problem. Faktisk mener en fjerdedel af piger, at de ikke ser godt nok ud uden fotoredigering – så der har aldrig været et bedre tidspunkt at tage "selfie-snakken" på. 

Sådan tager du "selfie-snakken"

Du kan hjælpe dit barn med at tænke kritisk og klogt over, hvordan de bruger sociale medier og forbedre deres selvværd, selvtillid og trivsel ved at lære dem at: