PAS PÅ DINE ARMHULER
Når du sveder, er det kroppens måde at køle dig ned på, når du er blevet for varm. Under og efter puberteten begynder man at svede mere, og det kan lugte anderledes/dårligt – især i armhulerne. En del oplever, at de sveder mere, når de får hår under armene. Derfor begynder de at barbere sig og måske også at bruge deodorant og antiperspirant. Så gælder det ikke bare om at forhindre sved og lugt, men også at pleje den sarte hud under armene. På samme måde som vi plejer resten af vores hud.