Skip to content

Sociale medier er en integreret del af de unges liv og et sted, hvor unge deler billeder og viser elementer af deres liv frem. De sociale medier påvirker de unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i deres relationer og udviklingen af deres identitet. 

Hvordan påvirker de sociale medier din datters syn på sig selv? Hvordan påvirker de sociale medier hende? Som mange andre forældre søger du måske oplysninger og hjælp til at starte dialogen med din teenager om hendes brug af de sociale medier. 

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan de sociale medier fungerer og påvirker dit barn – så du kan støtte den unge i at bruge de sociale medier på en sund og positiv måde. 

Vi har talt med teenagepiger for at finde ud af, hvad de elsker og hader ved de sociale medier.

Teenagepiger, sociale medier og popularitet

“Når man laver opslag på de sociale medier, skal man ikke bekymre sig om 'likes'. Selvfølgelig lægger man mærke til det, men man skal huske på, at det ikke kun handler om at få likes. Det handler om glæden ved at lave opslag og sørge for, at opslaget afspejler ens person og liv.” Louise*, 14 år

Sådan kan de sociale medier give de unge dårligt selvværd

“Man tænker, jeg skal bare lige kigge!’ – og så ender man med at bruge flere timer. Man ser andres opslag og tænker: "De er så smukke. Deres liv er så fantastisk.’ At se andres billedskønne liv på de sociale medier kan gøre en ked af det. Det kan få en til at føle sig mindre værd, fordi man tænker: "Hvad er der galt med mig? Hvorfor er mit liv ikke sådan?’ Det er vigtigt at huske på, at opslagene kun er en illusion om perfektion. Det perfekte liv findes ikke. Hvem poster også billeder af uren hud eller dårlige hårdage? Ja, netop – ingen.” Hannah*, 15 årkes a nonsense of it all.”

Shannon*, 14

De sociale medier er en redigeret udgave af virkeligheden

“Jeg så hele tiden billeder af de mest fantastiske fester på de sociale medier, og jeg tænkte: "Wow, bare det var mig. Hvorfor er alle de fester, jeg går til, så kedelige?’ Men så gik det op for mig: Jeg er faktisk med til festerne. Men de er kedelige, fordi alle render rundt med deres telefoner og tager billeder.” Olivia*, 16 år

Selfiekulturen truer unges selvfølelse

“I jagten på anerkendelse jagter mange en så “perfekt” selvfremstilling som mulig. De deler en masse selfies, som er redigerede og polerede. En dag redigerede jeg et billede af mig selv, og da jeg var færdig, var jeg næsten uigenkendelig. Jeg tænkte: ‘Det ligner mig slet ikke.’ Jeg indså, at det var latterligt – jeg vil faktisk gerne ligne mig selv. Det er spild af tid at jagte likes og kommentarer.” Shannon*, 14 år

Udfordringer på de sociale medier – mobning og eksklusion

“Når man ikke kan se den person, man skriver til, er det nemt at skrive grimme ting, som man i de fleste tilfælde aldrig ville sige til personen i virkeligheden. Tonen på sociale medier er heller ikke altid lige god. Bag en skærm er der heller ikke mulighed for at aflæse kropssprog eller på anden måde vide, om personen bliver såret. Jeg indså, at det er problematisk, hvis man bliver lader sig styre af andres kommentarer og antallet af likes. Jeg tænkte: ‘Nej tak!’” Madeleine*, 14 år

De sociale medier kan ændre pigers opfattelse af, hvad der er acceptabelt

“Piger er mere optaget af at få likes, og populære piger får flere likes end ikke-populære piger. Der er en meget snæver definition af, hvad der er acceptabelt. De piger, der ikke passer ind, skal gøre sig umage: De skal ”forskønne” deres selfies med korte nederdele, nedringede bluser eller makeup. For at få kommentarer og mange likes lægger mange piger billeder op med seksuelle undertoner. Jeg synes, at det er en trist tendens.” India*, 16 årTeenage girls are hardwired to like social media 

De sociale medier kan være en stor mundfuld for teenagepiger 

De sociale medier påvirker både teenagepiger positivt og negativt. Undersøgelser viser, at brugen af sociale medier har både negativ og positiv effekt på de unges pigers selvværd. 

Ifølge psykolog og mor til to teenagedøtre, Tara Cousineau, er det vigtigt, at forældrene forstår, at relationer har stor betydning for de unges socialisering. 

Det, der gør de social medier så tiltalende for de unge, og især piger, er en kombination af to træk hos unge piger. Det ene er et dybt behov for at udvikle sociale relationer og få nye venner. Det andet er et medfødt drive til aktiviteter, der skærper og udvider deres horisont. 

“De sociale medier er et vigtigt redskab, som opfylder de unges behov for nye venskaber, holde kontakten med vennerne og koordinere aktiviteter på tværs af sociale sammenhænge,” forklarer psykolog Tara Cousineau. “Det er ikke fordi pigerne vil være på tværs eller urimelige i forhold til deres brug af de sociale medier, de kan simpelthen ikke forestille sig et liv uden – hvilket forældre bør forstå for at kunne hjælpe deres teenager.”

Sikker adfærd på de sociale medier

Hvordan hjælper du din teenager med at navigere på de sociale medier? Du vil gerne sikre, at din teenagedatter bruger de sociale medier hensigtsmæssigt, hvor hun inkluderes i fællesskaber og undgår selvkritik. Du vil gerne sikre, at hun får en stærk følelse af samhørighed og styrket selvværd, baseret på hendes værdier, personlige kvaliteter og gode venskaber. 

Der er ingen genveje til selvværd. Selvværd kommer fra nærvær, samvær og positiv anerkendelse af kvaliteter og præstationer – så selvværd er noget, din datter opbygger lidt efter lidt. Som forælder er du dit datters vigtigste rollemodel, og derfor skal du først og fremmest se på dit eget selvværd og din egen adfærd (både online og offline). Tal om ægte venskab, livsglæde og selvrespekt, når muligheden byder sig. Hvis du er selvkritisk og kæmper med dit eget selvværd, så få hjælp – ved at løse dine egne problemer hjælper du også din datter.

*For at beskytte personoplysninger har vi ændret navnene på de involverede parter, hvis historier vi gengiver.

Sådan kan du begrænse de sociale mediers negative påvirkning

  • 1

    Foreslå skærmfrie åndehuller for hele familien

    Undersøgelser, foretaget af The British Psychological Society, viser, at stressniveauet stiger, når man tjekker sin telefon i tide og utide. Vi har alle brug for at være skærmfri. Den skærmfri virkelighed skaber nærhed og koncentration. Måltider og hyggetid om aftenen er oplagte tidspunkter til skærmfrie åndehuller, hvor hele familien lægger skærmene væk og sætter alt på lydløs. 

  • 2

    Skærm soveværelset

    Foreslå, at hele familien slukker skærmene i god tid inden sengetid, og undgå at lægge telefoner ved siden af sengen. Du kan også foreslå, at alle står op og tager tøj på, INDEN de tjekker deres telefoner.

  • 3

    Retningslinjer for skærmtid

    Foreslå, at familien sætter rammer for jeres digitale forbrug. Skriv retningslinjerne ned, og gennemgå dem hver sjette måned eller ved behov.

se også

Næste skridt

  • De sociale medier kan have positiv effekt på de unge, men det er vigtigt at sørge for fornuftige og afbalancerede rammer. Tag en snak med din teenager om, at brugen af sociale medier bliver problematisk, hvis man bruger mere tid online end offline, har et konstant behov forat tjekke telefonen, sammenligner sig med andre etc.
  • Tal med din teenager om, at de sociale medier er afhængighedsskabende og tidsrøvere. Det er ikke så underligt, at mange oplever at være mere eller mindre ‘afhængige‘ af de sociale medier. Hvis dit barn viser symptomer på onlineafhængighed, så tag en snak om, hvordan I sammen kan skrue ned for de sociale medier i dit barns hverdag.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på, at de sociale medier er ikke den virkelige verden. Livet på de sociale medier fremstår oftest langt mere ‘glansbilledagtigt‘, end det reelt er.
  • Foreslå skærmfrie aktiviteter, fx begynde til en sport, invitere venner hjem, tage på skitur med ungdomsklubben eller lignende.
  • Læs vores artikel: Hvorfor er sociale medier vigtige for de unge? Hvad bør forældre til teenagepiger være opmærksomme på, når det kommer til sociale medier?