Det kan være en udfordring at motivere børn og unge til at lave lektier. Her deler Jennifer og hendes døtre, Emily og Samantha*, deres syn på en typisk mor-datter-kamp omkring lektierne, hvilket illustrerer, hvordan gensidig forståelse kan nedtrappe konflikterne.
Mor-datter-forhold og lektier: Et casestudie
Jennifers (mor) synspunkt: Jeg vil gerne have, at Emily gør mere ud af sin skolegang
Jennifer knoklede selv hårdt for at komme på universitet og blive matematiker. Nu står hun over for en daglig kamp med hendes 15-årige datter, Emily, omkring lektierne.
”Hun er god til de kreative fag, og hun laver oftest sine lektier, men hun kan ikke lide matematik og natur/teknik, hvor lektierne er et nødvendigt onde, som skal overstås eller slet ikke bliver lavet,” fortæller hun. ”Problemet er, at jeg synes at disse fag er vigtige og kan åbne mange døre i livet. I starten tilbød jeg at hjælpe hende med lektielæsningen, men hun sagde nej, så jeg lod være.
”Jeg begyndte at kigge i hendes bøger, når hun var ude, og så, hvor mange opgaver, hun manglede at lave. Selvfølgelig blev hun irriteret over, at jeg havde kigget i hendes bøger, men jeg følte mig magtesløs og blev meget frustreret over, at hun ikke lavede sine lektier. Vi skændtes meget om det.”
Emilys (datter) synspunkt: Mor kritiserer mig altid
Emily ser anderledes på tingene. Hun forklarer, hvordan hendes mor tilbyder at 'hjælpe' med lektierne.
”Det betyder i virkeligheden,” fortæller Emily, ”at hun fortæller mig, hvad jeg gør galt. Hun bliver sur og forstår ikke, at jeg ikke kender svaret. Hun får mig til at føle, at jeg ikke er god nok, fordi jeg ikke kan leve op til hendes standarder.”
I stedet for at motivere hende til at blive dygtigere gør morens adfærd hende nervøs og resulterer i, at hun dropper lektierne.
”Nogle gange får hun mig til at føle mig virkelig dum, og så går jeg til far, som støtter mig,” tilføjer hun. ”Men jeg vil virkelig gerne have, at min mor stopper med at kritisere mig og lader mig gøre tingene på min egen måde.”
Samanthas (søster) synspunkt: Jeg kan se tingene fra begge sider
Emily taler nogle gange med sin søster Samantha, 22, som godt kan huske hendes egne konflikter med moren omkring lektierne.
”Emily er mere klar til at tage en konfrontation, og hun er mere generet af mors adfærd, end jeg nogensinde var,” fortæller hun. ”Jeg ved, at mor vil Emily det bedste, for hun er intelligent, og jeg ved af erfaring, at gode karakterer åbner rigtig mange døre.”
Hun forstår også Emilys frustration. ”Det ville være rart, hvis hun kunne tale med vores mor om hendes følelser på samme måde, som hun gør med mig,” fortæller Samantha. ”Jeg tror ikke, at mor er klar over, hvor ked af det Emily bliver, når de skændes.”
Samantha har foreslået, at forældrene finder lektiehjælp til Emily eller går i dialog med skolen for at undgå konflikterne. ”Jeg tror, at min søster har brug for ros og støtte,” fortsætter hun, ”og måske ville det styrke Emilys selvværd og give hende troen på, at hun godt kan.”
Kompromis er løsningen til at styrke mor-datter-forholdet
"Måden, forældre forsøger at ruste børn til fremtiden og hjælpe dem, er ikke nødvendigvis den måde,
som barnet ønsker. Dette gælder især, når forældre har svært ved at forstå, hvorfor nogle ting er så vigtige for deres barn. Hvad kan man som mor gøre for at hjælpe?"
