Skip to content

Berømthedsdyrkelse: Forvrængede eller naturlige kropsidealer

Berømthedsdyrkelse: Forvrængede eller naturlige kropsidealer

Unge mennesker er i dag omgivet af en celebrity-kultur, der er svær at leve op til, og som kan have en negativ indflydelse på de unges selvopfattelse. Berømtheder og influencere har erobret medielandskabet, lige fra modemagasiner til Twitter, Snapchat, realityshows og redigerede billeder. Hvordan forholder dit barn sig til kendisser og deres budskaber?

Problemet med celebrity-dyrkelse

Kendisser har stor indvirkning på unge menneskers liv og fungerer ofte som produktions- og distributionskanal på linje med store etablerede medier. Kendisser deler glædeligt deres inderste tanker, overdådige livsstil og vildeste raserianfald i offentligheden – så det er ikke mærkeligt, at de unge tror, det er normen.

”Dramaet og adfærden i realityshows påvirker de unges adfærd og måde at interagere med hinanden på," fortæller dokumentarist og ligestillingsforkæmper. ”Det er vigtigt, at de unge lærer at identificere, hvad der er ægte, og hvad der er manipuleret for at tiltrække opmærksomhed og seere."

Fascination af celebrity-kulturen

Da vi spurgte 11-årige Becky, hvad hun ville være, når hun blev stor, svarede hun med det samme: ”Berømt!" Hun var dog ikke så hurtigt til at svare på, hvad hun ville være berømt for.

Det lader til, at unge stræber efter 'berømmelse', uden at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvor berømmelsen skal komme fra. I bogen Think: Straight Talk for Women to Stay Smart in a Dumbed-Down World beskriver forfatteren Lisa Bloom, at 25 % af unge amerikanske kvinder hellere ville vinde America's Next Top Model end Nobelprisen.

En undersøgelse fra Girlguiding UK viser, at 37 % af teenagepiger tit sammenligner sig med kendisser. 

Fra fantasi til virkelighed

Tal med din datter om berømmelsens pris, og hvor meget arbejde, der ligger bag billederne og historierne, som man ser på skærmen og i magasinerne.

”Vi taler om, at kendisser har privatkokke og personlige trænere, og hvor langt det er fra vores virkelighed," fortæller Martine, mor til 12-årige Lucy. "Det giver Lucy et billede af, hvad der er realistisk."

Virkelighed eller reality

Er din datter opmærksom på, at kendisser ofte lader eksterne samarbejdspartnere stå for indholdet på deres profiler på de sociale medier? Det, din datter læser som idolets inderste tanker og følelser, kan være skrevet af en person, som den kendte ikke engang kender.

Din datter følger sine idoler og forsøger at efterligne deres adfærd, mens hun udforsker og skaber sin egen identitet. Ved at tale med din datter om bagsiden af berømmelsen lærer hun at forholde sig distanceret og kritisk, så realityprogrammerne ikke påvirker hendes billede af sig selv.

For at beskytte personoplysninger har vi ændret navnene på de involverede parter, hvis historier vi gengiver.

  • 1

    Berømmelsens ulidelige lethed

    Tag en snak med din datter om, hvordan kendisser ser ud, når de står op om morgenen, og deres utrolige forvandling, når vi ser dem online, på de sociale medier, tv og i magasiner.

  • 2

    At se godt ud er et fuldtidsjob

    Lav en liste over alle de produkter og mennesker, der er med til at skabe den kendtes fejlfri look. Hvor meget tid og hvor mange penge tror du, det kræver? Er det dét værd?

  • 3

    Find kendisser på de sociale medier

    Læs beskeder på Twitter og andre sociale medier sammen med din datter, og snak om, hvilke opslag den kendte mon selv har skrevet, og hvilke opslag andre har skrevet på deres vegne.

  • 4

    Talent vs. manglende talent

    Hjælp dit barn med at spotte talent, som fx et sang- eller sportstalent, og ikke kendisser, der behandles som stjerner, selv om de reelt ikke har noget talent. Ret din datters opmærksomhed mod menneskelige egenskaber og ikke mod tidens tomme idealer.

Næste skridt

  • Hvis dit barn ser realityshows, så tag en snak med barnet om, hvad der er ’faktisk virkelighed’, hvor meget det handler om udseende, og hvor urealistisk det er.