;Resize=(60,42) "Dove Logo")
Wendy_BP_Teaser
Wendy Helm, 52
Mit handicap er en del af min skønhed, fordi jeg ikke kan løbe fra den. Jeg kunne have brugt de sidste ti år på at finde penge til at få fikset mit ansigt, men nu er jeg i stedet begyndt at se min helt egen skønhed. Jeg har lært, at følelsen skal komme indefra og ikke udefra.
Min ansigtslammelse ødelagde helt mit selvværd og min selvtillid. Folk på gaden stirrer på mig, fordi de synes, mit ansigt ser anderledes ud, og mine øjne blinker. Folk kan være meget onde. En af de sværeste ting er, at jeg ser, at alle smiler, og fordi mit smil er meget skævt, øver jeg mig faktisk på ikke at smile. Men det er heller ikke godt for mit selvværd ikke at smile, fordi når vi smiler, sker der alt muligt i kroppen, der faktisk bidrager til at gøre os glade.
Skønhed er et livslangt arbejde med at acceptere sig selv – en livsrejse. Vi vil altid have det, vi ikke kan få, men i virkeligheden kan vi være hvad som helst. Jeg har lært at acceptere mig selv. Jeg er det, jeg er – ikke mere og ikke mindre – og det er det, der gør mig smuk. Jeg tror, det giver sig til udtryk i min energi og min person – det er en følelse.
Jeg ser på folk og finder altid ting, jeg synes er fantastisk ved dem. Jeg kan sagtens finde på at sige noget pænt til folk på gaden eller i metroen, fx "hvor ser du godt ud", eller "hvor har du et smukt ansigt". Mange mennesker bliver chokerede over at få komplimenter. Folk bliver tit overraskede, hvis man fortæller dem, at de ser godt ud.
