Blonde woman with portrait

Dove Real Beauty Sketches

Hvis du blev bedt om at beskrive dig selv, hvad ville du så sige? Vi er så kritiske i forhold til vores krop, at det kan være svært at føle sig smuk – nogle gange kan vi slet ikke se skønheden i os selv. Vi mener, at vores selvværd har brug for et kæmpe boost. 

Problemet er, at vi bliver bombarderet med uopnåelige skønhedsidealer – i magasiner, på tv, i reklamer og på de sociale medier – så vi helt automatisk undervurderer skønheden i os selv. Over halvdelen af alle kvinder i verden siger, at de er deres egne største kritikere, når det handler om deres udseende. Vores selvopfattelse er meget mindre positiv, end den burde være. Og da vi ved, at det at føle sig smuk er det første skridt til at blive et gladere og mere selvsikkert menneske, har vi besluttet at gøre noget ved det. 

Og det "noget" var et dristigt og nyt skønhedseksperiment: Real Beauty Sketches. Vi bad forskellige kvinder om at beskrive sig selv over for FBI-fantomtegneren Gil Zamora (som sad bag et forhæng, så han ikke kunne se dem), og han tegnede et portræt af dem ud fra deres egen beskrivelse. 

Derefter blev en tilfældig fremmed bedt om at beskrive den samme kvinde over for Gil for at se, hvordan de to beskrivelser ville adskille sig. Og resultatet? To helt forskellige portrætter. Det ene, som var baseret på den fremmedes beskrivelse, var smukkere, gladere og mere virkelighedstro. Det beviste præcist, hvad vi havde tænkt: At du er smukkere, end du selv tror. Så for at hjælpe med at inspirere de millioner af kvinder rundt omkring i verden, der ikke kan se deres egen skønhed, lavede vi en film, der viser kvindernes reaktion på at se deres portrætter, og hvordan deres nye syn på sig selv har påvirket dem.

"Da jeg blev spurgt, om jeg ville medvirke i denne film for Dove, forestillede jeg mig slet ikke, hvor forskellige de to portrætter ville blive," sagde Gil. "Det, der virkelig gjorde indtryk på mig, var kvindernes følelsesladede reaktioner, da de så de to portrætter af sig selv hænge side om side. Jeg tror, det gik op for mange af disse modige kvinder, at de har et forvrænget billede af sig selv, som påvirker deres liv betydeligt.”  

12 dage efter Dove-videoen var blevet lanceret, havde mere end 50 millioner personer set den. I dag er Real Beauty Sketches blevet set næsten 180 millioner gange. Vi ønsker, at filmen fortsat skal inspirere hver eneste af de 80 % kvinder, der har det dårligt med deres udseende, og vi håber, de vil opdage deres egen skønhed og huske dette: Du er smukkere, end du tror. Det kunne måske være så let som at se sig selv gennem en fremmeds øjne.